Linedanserinde -Den moderne kvindes stress

Vi er alle linedanserinder. Som moderne kvinder bevæger vi os i noget af en balancegang mellem alt det, vi mener der forventes af os og ikke mindst det, vi forventer af os selv.
Vi balancerer i stilethæle på en tynd line, spændt ud i de høje luftlag og uden nogen form for sikkerhedsline eller -net, der evt. vil kunne afstøde faldet, skulle vi miste balancen. Og sandsynligheden for at vi mister balancen er meget stor, for det føles som om der fra alle sider, puffes der til os. Men hårdest af alt er det os selv der skubber. Alle vores forventninger og krav til os selv.

line

 

Vi har fået alle mulighederne, kan det hele og så SKAL vi da også. Og vi gør os umage. Vi skal være en god veninde, en god mor, en god datter, en god kollega og en god kone. Og god er faktisk ikke godt nok, vi tilstræber det perfekte. Vi kvinder kræver perfektion af os selv i alle henseender. Vi er gode til at have kontrol med hjemmet, børnene, arbejdet ja, hele balladen. Men vi har svært ved at finde deres vores retning i livet og give udtryk for, hvordan vi selv ønsker det. Vi ved ikke, om vi har det, som vi vil have det og har svært ved at udfolde os.

Kvinder skal i dag klare det samme fuldtidsjob som deres bedstemødre og oldemødre gjorde før dem og samtidig gerne have en fantastisk karriere på fuld tid! Vi forventer af os selv, at vi skal kunne det hele, og det giver en konstant følelse af ikke at kunne slå til på nogen punkter og hele tiden at være bagud! Vi halser efter…
Vi presses alle af balanceforstyrrende faktorer, der alle kan være med til at give det sidste puf, så vi ender i frit fald:
• Perfektionisme og forventninger
• Lavt selvværd
• Selvkritik og skyldfølelse
• Bekymringer og tankemylder

For at slippe ud af stressens greb, er det essentielt at vide, hvad det er der sker med dig, både fysisk og psykisk. Viden kan få dig videre og ud på den anden side. Viden om at du ikke er alene og om hvad det er, der sker med dig.
Mit mål med bogen er at gøre op med mange kvinders ide om at, det er deres egen skyld, at de ikke kan følge med. Som vores virkelighed ser ud i dag vil flere og flere yngre kvinder bukke under for stressen, da meget af det der får bægeret til at flyde over, er nogle overbevisninger vi har fået med i vuggegave. Som ”du skal yde før du kan nyde”… STOP dig selv kvinde, du bliver jo aldrig færdig med at yder, der er altid et eller andet der skal laves! Mit motto er; ”Du skal nyde, før du kan yde”! Sørger du for at få ladet dine batterier godt op, har du også større grundlag for at yde, både nærværende og effektivt!

Share This: